Opdateret
Pangio oblonga (ofte solgt som “black kuhli”)

Billedet er genereret med AI
Den sorte kuhliål er en fredelig bundfisk på ca. 8 cm, som skal holdes i en gruppe på mindst 5–6, gerne 10 eller flere. Den skal have et indkørt akvarie på mindst 60 cm med blødt sand, skjul, dæmpet lys og svag strøm, 21–26 °C og blødt, let surt vand. Giv synkende tørfoder og frostfoder.
Sort/chocolate kuhli er typisk Pangio oblonga – ensfarvet brun/sort uden kraftige tværbånd. Samme pasning som andre Pangio: gruppe, sand og skjul.
Hos Lystrup Dyrecenter er dette et infoopslag: vi sælger ikke levende dyr, men du kan Click & Collect foder og udstyr i shoppen.
Den sorte kuhliål (Pangio oblonga) er en lille, ålformet smerling fra Sydøstasien, bl.a. Indonesien, Malaysia og Thailand. Den lever i lavt, roligt vand i skovbække, sumpe og stille sidearme, ofte med blødt, surt og brunfarvet vand og en bund af sand, mudder og nedfaldne blade.
Arten er ensfarvet brun til sortbrun uden de tværbånd, man kender fra de stribede kuhliål, og den sælges også som «chocolate kuhli» og «Java loach». Den er en selvstændig art i oblonga-gruppen – ikke en farvevariant af den stribede kuhli – men pasningen er stort set den samme som for de andre Pangio-arter.
Kuhliålen er fredelig over for både artsfæller og andre fisk. Den er sky og trives i dæmpet lys. Når de hviler, ligger fiskene ofte samlet i en hule, mellem rødder eller i tæt beplantning, og de er sociale dyr, der skal have selskab af deres egen art.
Kuhliålen er en udpræget bundfisk. Den roder i sandet efter føde, og nogle gange graver den sig helt ned, så kun hovedet stikker op. Midter- og overfladelaget er derfor frie til små, fredelige stimefisk.
Hold mindst 5–6, gerne 10 eller flere. Kuhliålen lever i store flokke i naturen og er social i akvariet. Der er intet fast kønsforhold – det vigtigste er, at gruppen er stor nok.
Voksne hunner er kraftigere og lidt større end hannerne og bliver tydeligt runde, når de bærer æg. Hos hannen er en af de forreste brystfinnestråler fortykket. Arten yngler sjældent i akvarier og kun tilfældigt.
Egnede: små, fredelige fisk af samme størrelse og temperament, fx Boraras-arter som Boraras brigittae, der også trives i blødt, surt vand og bruger de øvre vandlag.
Uegnede: store, livlige eller aggressive fisk, der kan æde eller jage kuhliålene, og arter der kræver hårdt vand eller groft grus i bunden.
Akvariet skal være indkørt og mindst 60 cm langt. Brug blødt, fint sand som bundlag – groft grus kan skade de følsomme skægtråde og den fintskællede krop, og så kan kuhliålene ikke grave. Filtreringen skal være god, men strømmen svag. Dæk filterets indsugning, så små fisk ikke kan kravle ind, og læg et tætsluttende låg på, da kuhliål kan hoppe – især lige efter de er sat ud.
Dæmp lyset, og plant tæt med skyggefulde planter og rødder. Tørre blade på bunden, fx katappa-blade, giver skjul og afgiver humusstoffer, som efterligner det naturlige levested; skift dem, når de er nedbrudt. Hold temperaturen på 21–26 °C og vandet blødt og let surt.
Kuhliålen søger føde i bundlaget. I akvariet tager den synkende tørfoder som tabletter, små pellets og flager, der når bunden.
Giv også jævnligt frost- eller levende foder som myggelarver, artemia og dafnier. Brug synkende foder, så det når ned til bunden, hvor kuhliålene søger føde, og giv kun det, der bliver spist.
Mindst 5–6, gerne 10 eller flere. De er sociale og trives bedst i en stor gruppe.
Mindst 60 cm i længden, indkørt og med blødt sand, skjul og låg.
Blødt, fint sand, så de kan grave uden at skade skægtrådene.
Ja. Den sorte kuhli er Pangio oblonga, en ensfarvet art – ikke en farvevariant af de stribede kuhliål.
Genereret med AI
Opslag · /blog/fisk/aal-kuhlii-6-7cm-sort.html