Græskarber (solaborre) – forbudt invasiv art
Lepomis gibbosus
Foto: Cephas, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
Kort
Græskarberen (almindelig solaborre) er en nordamerikansk fisk, som står på EU-listen over invasive arter. Den må ikke holdes, avles eller sælges.
Hos Lystrup Dyrecenter er dette et infoopslag: vi sælger ikke levende dyr, men du kan Click & Collect foder og udstyr i shoppen.
Lovgivning
Græskarber (almindelig solaborre, Lepomis gibbosus) står på EU-listen over invasive ikkehjemmehørende arter. Arten blev optaget med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1262 og har været omfattet siden 15. august 2019.
Efter EU-forordning nr. 1143/2014, artikel 7, må arten ikke indføres, holdes, avles, transporteres, markedsføres, anvendes, udveksles eller udsættes i naturen – heller ikke i lukkede akvarier eller damme.
Privatpersoner, der allerede holdt arten som kæledyr før 15. august 2019, må beholde dyrene, til de dør af naturlige årsager, hvis de holdes indesluttet, så de hverken kan formere sig eller slippe ud (artikel 31). Overgangsperioderne for erhvervsmæssige bestande (artikel 32) udløb i 2020 og 2021.
I Danmark administreres reglerne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Arten har spredte ynglebestande i den danske natur. Finder du en solaborre i naturen, kan den afleveres gratis hos de modtagere, styrelsen har aftale med.
Hvordan kender man en græskarber?
Græskarberen hører til solaborrerne i familien Centrarchidae og stammer fra det østlige Nordamerika.
Kroppen er høj, kort og fladtrykt fra siden, og formen minder om et græskarkerne – deraf navnet.
Det sikreste kendetegn er den sorte flig bag gællelåget, som har en orangerød, halvmåneformet kant.
Kroppen er spraglet med orange, grønne, gule og blå prikker, og bug og strube er kraftigt orange.
På kinderne og gællelågene sidder blålige eller røde linjer.
Hunnerne er mindre kraftigt farvede end hannerne.
Navn og størrelse
Slægtsnavnet Lepomis betyder «skællet gællelåg», og gibbosus betyder «pukkelrygget».
Græskarberen bliver typisk omkring 10 cm, men kan nå op til omkring 30 cm.
Levevis
Arten lever i rolige søer, damme og stille dele af åer med klart vand og tæt plantevækst.
Føden er især insekter og deres larver, snegle og små krebsdyr, men også små fisk.
Den søger føde hele dagen, men jager mest om eftermiddagen.
Unge fisk går i store stimer, mens de voksne oftest ses parvis eller i små grupper på tre-fire.
Hannen bygger rede og passer ynglen
I yngletiden fejer hannen med halefinnen en lav grube fri i sand eller grus på lavt vand og fjerner større sten med munden.
Hannen forsvarer reden meget aggressivt mod både artsfæller og andre fisk.
Flere hunner kan gyde i den samme rede, og en hun kan gyde i flere reder.
Æggene er klæbrige og klækker efter omkring tre dage i varmt vand.
Det er hannen alene, der vogter æg og unger, og unger, der svømmer væk, bærer han tilbage i munden.
Efter omkring 11 dage kan ungerne klare sig selv.
En hun kan lægge flere tusinde æg, og en han kan opfostre flere kuld i løbet af en sæson.
Flere i gruppen Øvrige
Opslag · /blog/fisk/graeskarber-7-10cm.html