Opdateret
Pseudotropheus cyaneorhabdos (syn. Melanochromis cyaneorhabdos, «maingano»)

Foto: JanRehschuh, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
Maingano (Pseudotropheus cyaneorhabdos, tidligere Melanochromis cyaneorhabdos) er en sort mbuna med lysende blå længdestriber fra Likoma Island i Malawisøen. Den er robust, men aggressiv. Den skal have hårdt, basisk vand, mange klippehuler og en kost med meget plantekost.
Melanochromis cyaneorhabdos (Maingano) (Melanochromis cyaneorhabdos (handelsnavn Maingano)) er en klippeboende Malawi-ciklid. Den kræver basisk, hårdt vand, klippelandskab og en kost med højt planteindhold.
Kun opslag – vi sælger ikke levende dyr hos Lystrup Dyrecenter.
Arten blev beskrevet af Bowers og Stauffer i 1997 som Melanochromis cyaneorhabdos.
Den er kun kendt fra området omkring Likoma Island i Malawisøen.
Udbredelsen er meget lille: et kort stykke kyst på øens nordøstside ved Mbako.
IUCN vurderer den som kritisk truet, især på grund af indsamling til akvariehandlen, så opdrættede fisk bør foretrækkes.
Kildernes størrelse spænder fra ca. 7,5 til 10 cm standardlængde.
I handlen kaldes den maingano og forveksles ofte med Melanochromis johannii.
Begge køn er mørke med lysende blå vandrette striber.
Hannerne har flere ægpletter på gatfinnen end hunnerne og kan have stærkere farver.
Den lever ved klippekyster, ifølge kilderne på ca. 5–10 meters dybde.
Hold hårdt, basisk og godt bufret vand.
Kilderne angiver ca. 24–28 °C, pH ca. 7,6–8,8 og en hårdhed på 10–25 °dGH.
Vandet skal være iltrigt, og god filtrering og jævnlige vandskift holder værdierne stabile.
Plantekost som spirulinaflager og blancheret spinat skal udgøre en stor del af kosten.
Levende og frosset foder kan gives som supplement.
Den tager villigt tørfoder.
Arten er aggressiv og territorial.
Den er intolerant over for artsfæller, og andre arter i akvariet hjælper med at sprede aggressionen.
Hold flere hunner pr. han; kilderne nævner ofte tre til fire.
En han alene vil jage de andre fisk, og en enkelt hun kan blive hårdt presset, mens hun bærer æg.
Den kan holdes med andre robuste mbuna, men ikke med fredelige peacocks eller utaka.
Hold den ikke med johannii eller andre lignende arter, fordi de kan krydse sig.
En tæt besat mbuna-gruppe dæmper dannelsen af revirer.
Arten er munderuger, hvor hunnen tager æggene i munden.
Opdræt lykkes bedst i et artsakvarie med én han og mindst tre hunner.
Hannen laver et gydested mellem klipperne og viser sig frem for hunnerne med stærke farver.
Hannens ægpletter på gatfinnen lokker hunnen til, så æggene befrugtes i hendes mund.
Hunnen bærer æggene i ca. tre til fire uger og spiser ikke imens.
Byg stabler af klipper med mange huler og små åbne områder imellem.
Brug sand som bund.
Kildernes mindstemål spænder fra ca. 90 cm til 120 cm.
Opslag · /blog/fisk/melanochromis-maingano.html