Opdateret
Pseudomugil signifer

Foto: Julien Renoult, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons
Stillehavs-blåøjet (Pseudomugil signifer) er en lille, fredelig stimefisk fra Australiens østkyst med en lyseblå ring om øjet. Den bliver ofte ca. 3–4 cm, men nordlige bestande bliver større. Hold den i gruppe ved 20–26 °C.
Pseudomugil signifer er en australsk blåøje. Aktiv stimfisk; nogle populationer tåler let brakvand. Hold i gruppe i beplantet akvarie.
Hos Lystrup Dyrecenter er dette et infoopslag: vi sælger ikke levende dyr, men du kan Click & Collect foder og udstyr i shoppen.
Stillehavs-blåøjet (Pseudomugil signifer) er den mest udbredte blåøje i Australien og lever langs det meste af østkysten. Den kendes på den blå ring om øjet og de to rygfinner.
Den lever både i ferskvand og i brakvand. Nordlige bestande bliver ofte større end sydlige.
Arten blev beskrevet af den østrigske naturforsker Rudolf Kner i 1866 ud fra fisk indsamlet ved Sydney.
Udbredelsen strækker sig fra Kap York-halvøen i Queensland til det sydlige New South Wales, og der findes også bestande på øer ud for kysten.
Den lever i små, rolige vandløb, sumpe, mangrove og saltmarsk, og nogle bestande lever i havvand.
Fisk fra brak- eller havvand kan leve og yngle i rent ferskvand, og omvendt.
Bestandene nord og syd for den biogeografiske grænse ved Burdekin adskiller sig genetisk og kan vise sig at være to arter. Fisk fra nord og syd har ikke villet krydse sig i forsøg.
Den lever i løse stimer og er fredelig. Hold den i gruppe.
I naturen danner den løse stimer, og i akvariet skal den holdes i en gruppe på mindst ca. 8–10 fisk.
I gydetiden kan hannerne blive territoriale og overraskende aggressive over for hinanden.
Hold 20–26 °C.
De fleste bliver ca. 3–3,5 cm, men de nordlige bestande bliver større, og store hanner kan nå ca. 7–9 cm.
Hannerne er mere farverige end hunnerne og får forlængede finner, og i visse bestande lange tråde på ryg- og gatfinnen.
I naturen æder den dyreplankton og insekter, også insekter, der lander på vandoverfladen.
I akvariet bør en stor del af foderet være småt levende foder som dafnier og artemia.
I akvariet gyder den ved planterne, f.eks. i mos, og æggene hæfter sig til planterne med klæbrige tråde.
Hunnen lægger nogle få æg om dagen over flere dage.
Forældrene æder gerne deres egne æg og unger, så de tages ofte fra efter gydningen. Ungerne fodres med meget fint foder og artemianaupliier.
Ofte ca. 3–4 cm; nordlige bestande op til ca. 7 cm.
Ja, den findes både i fersk- og brakvand i naturen.
Opslag · /blog/fisk/pseudomugil-signifer-4cm.html