Serpae-tetra (Megalamphodus eques) – pasning og akvarie

Kort

Serpae-tetra (rød serpae, blodtetra) er en rød tetra med sort skulderplet. Den er livlig og kan nappe finner, så den skal holdes i en stor gruppe sammen med robuste naboer.

Kun opslag – vi sælger ikke levende dyr hos Lystrup Dyrecenter.

Om arten

Serpae-tetraen blev beskrevet af Steindachner i 1882 som Chirodon eques ud fra fisk fra Óbidos ved Amazonfloden.

I 2024 blev den flyttet fra slægten Hyphessobrycon til Megalamphodus, og den sælges stadig ofte under det gamle navn.

Navnene Hyphessobrycon callistus og Hyphessobrycon serpae regnes i dag som synonymer for samme art.

Den har et stort udbredelsesområde i Amazonas-bassinet og Río Paraguay-systemet i bl.a. Brasilien, Bolivia, Paraguay og Argentina.

I naturen lever den i stillestående og langsomt flydende vand som sidegrene, søer og oversvømmede områder tæt ved vandplanter.

Kroppen er høj og fladtrykt og rødlig, og bag gællerne har den en sort, komma- eller dråbeformet plet.

Rygfinnen er overvejende sort, og gatfinnen er rød med bred, mørk kant.

Farven og skulderpletten varierer en del, og hos ældre fisk kan pletten blegne.

Den bliver ca. 4 cm.

Den er en af de mest almindelige tetraer i handlen, og de fleste fisk er opdrættede.

I handlen kaldes den også blodtetra eller rød serpae, og der findes avlsformer, bl.a. med lange finner.

Levetiden angives til ca. 4–6 år.

Vandværdier

De opdrættede fisk i handlen er tilpasningsdygtige med hensyn til vandet.

Kildernes anbefalinger spænder fra ca. 22 til 28 °C.

pH kan ligge fra ca. 5 til 7,5, og vandet bør være blødt til middelhårdt.

Fodring

Serpae-tetraen er altædende.

I naturen æder den bl.a. smådyr, små krebsdyr og plantemateriale.

Giv småt tørfoder som grundfoder og suppler med levende foder eller frostfoder som myggelarver og dafnier.

Lidt plantekost, fx skoldet salat, kan også være en del af foderet.

Fodr rigeligt og varieret, fordi sultne fisk lettere napper artsfæller og andre fisk.

Adfærd og selskab

Arten er kendt for at kunne nappe finner og være aggressiv, både mod artsfæller og mod andre fisk.

Adfærden er værst, når der er for få fisk eller for lidt plads, og ved trængsel under fodringen.

Hold derfor en stor gruppe. Kilderne anbefaler fra ca. 8–10 til mindst 12 fisk.

Hannerne konkurrerer indbyrdes om plads i gruppen.

Undgå rolige fisk med lange finner, som let får nappede finner.

Køn

Kønsmodne hunner er rundere og lidt større end hannerne.

Hannerne er slankere og mere intenst farvede, mens hunnerne er lidt blegere.

Opdræt

Arten er friløser og passer ikke æggene.

Opdrætsvandet skal være blødt og let surt, og temperaturen hæves mod den øvre del af intervallet, ca. 26–28 °C.

Brug et lille, mørkt opdrætsakvarie med finbladede planter som javamos, gydemopper eller et net i bunden, så de voksne ikke når æggene.

Giv forældrefiskene godt foder i tiden før gydningen.

Gydningen sker typisk om morgenen efter en livlig drivning af hunnen, og æggene falder mest til bunds.

Tag forældrene ud efter gydningen, fordi de æder æggene.

Ungerne skal først have meget fint foder og kan senere tage artemianauplier.

Akvarieopsætning

Kildernes anbefalinger til akvariets størrelse spænder fra ca. 60 til 80 cm.

Giv både frit svømmerum og tætte plantegrupper, hvor svagere fisk kan trække sig tilbage.

Mørk bund, dæmpet lys og flydeplanter fremhæver den røde farve.

Rødder og grene, der giver skygge, gør indretningen mere naturlig.

Læs også

• Dit første plantede akvarie
• Vandskift og temperatur
• Alle fiskearter

Foder og udstyr i shoppen

• Flagefoder til fisk
• Synkende granulat
• Frostfoder til fisk
• Frysetørret fiskefoder
• Akvarieplanter
• Varmelegeme til akvarie