Synodontis nigrita (falsk rygsvømmermalle) – pasning

Kort

Panser- og sugemaller er bundfisk. Tjek voksenstørrelse — flere L-numre bliver store. Kun til info — vi sælger ikke levende dyr.

Om arten

Arten blev beskrevet af Valenciennes i 1840 ud fra fisk fra Senegal-floden.

Den er udbredt i store dele af Afrika, bl.a. i Niger-, Tchad-, Volta-, Senegal- og Gambia-flodernes bækkener og i Nilen.

I Nilen findes den bl.a. i Den Hvide Nil i Sudan.

Kildernes største størrelse spænder fra ca. 17,5 cm standardlængde til ca. 33,5 cm totallængde.

Den sælges ofte fejlagtigt som rygsvømmermalle, men den ægte rygsvømmermalle er Synodontis nigriventris.

IUCN vurderer arten som ikke truet.

Udseende

Kroppen er brun, olivenfarvet eller sortlig, ofte med små, runde, sorte pletter, og halefinnen er også plettet.

Den har tre par skægtråde; skægtrådene på overkæben er lange og uforgrenede med en sort hudkant ved roden.

Skægtrådene på underkæben har korte forgreninger.

Den har stive pigge forrest i ryg- og brystfinnerne.

Underkæben har ca. 25–38 bevægelige tænder.

Brystfinnepiggen er savtakket på begge sider, mens rygfinnepiggen er glat foran.

Skulderudvæksten bag hovedet er spids og har en køl på undersiden.

Fedtfinnen er kort.

Hunnerne er fyldigere end hannerne, når de er voksne.

Levested

Kilderne beskriver den fra både store flodbækkener og stillestående sidevande, damme og små bassiner.

Vandværdier

Kilderne angiver ca. 21–28 °C og pH ca. 6,0–7,8.

Hårdheden kan ligge fra blødt til hårdt, ca. 3–20 °dGH.

Fodring

Arten er altædende og meget nem at fodre.

Den tager synkende granulat, tabletter, frost- og levende foder.

Den æder også gerne plantekost som ærter og agurk, som den rasper i med tænderne i underkæben.

I naturen æder Synodontis bl.a. insektlarver, alger, snegle og krebsdyr.

Adfærd og selskab

Hold den ikke med fisk, der er så små, at de kan blive ædt.

Opdræt

Arten lægger æg og har ingen yngelpleje.

I naturen gyder den i oversvømmede områder i regntiden, og parrene svømmer side om side under gydningen.

Der kendes ingen sikre beretninger om naturligt opdræt i hjemmeakvarier.

Kilderne er uenige om, hvor fiskene i handlen kommer fra: én nævner mest vildfang, en anden opdræt, muligvis på farme med hormoner.

Akvarieopsætning

Brug dæmpet lys, blød bund og sten, rødder og trærødder som skjul.

Planlæg et stort akvarie efter den voksne størrelse, ikke efter ungens.

Hulerne skal være store nok til den voksne fisk.

Læs også

• Vandskift og temperatur
• Rens filteret uden at miste bakterierne
• Alle fiskearter

Foder og udstyr i shoppen

• Bundpiller og mallefoder
• Frostfoder til fisk