Vejrål (kinesisk dyndsmerling) – forbudt invasiv art

Kort

Vejrålen (kinesisk dyndsmerling) er en østasiatisk smerling, som står på EU-listen over invasive arter. Den må ikke holdes, avles eller sælges.

Hos Lystrup Dyrecenter er dette et infoopslag: vi sælger ikke levende dyr, men du kan Click & Collect foder og udstyr i shoppen.

Lovgivning

Vejrål (kinesisk dyndsmerling, Misgurnus anguillicaudatus) står på EU-listen over invasive ikkehjemmehørende arter. Arten blev optaget med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1422 og har været omfattet siden 7. august 2025.

Efter EU-forordning nr. 1143/2014, artikel 7, må arten ikke indføres, holdes, avles, transporteres, markedsføres, anvendes, udveksles eller udsættes i naturen – heller ikke i lukkede akvarier eller damme. Det gælder også farveformer som «guld», fordi forbuddet omfatter hele arten.

Privatpersoner, der allerede holdt arten som kæledyr før 7. august 2025, må beholde dyrene, til de dør af naturlige årsager, hvis de holdes indesluttet, så de hverken kan formere sig eller slippe ud (artikel 31).

Sæt aldrig dyrene ud. Udsætning i naturen er forbudt efter EU-reglerne, og i Danmark må dyr, der ikke hører naturligt hjemme, ikke udsættes uden miljøministerens tilladelse.

Har du vejrål, som du ikke kan eller vil beholde på de betingelser, eller finder du en vejrål i naturen, kan dyret afleveres gratis hos de modtagere, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har aftale med.

Hvorfor hedder den vejrål?

Navnet vejrål eller vejrfisk kommer af, at smerlingen reagerer på ændringer i lufttrykket før uvejr ved at svømme uroligt rundt.

Ellers er den mest aktiv i skumringen og om natten.

Guld er en farveform

Arten er normalt gulbrun til brun med mørkere marmorering og en lys bug.

I akvariehandlen findes den også i lysere farver som orange, pink og albino; «guld» er en sådan farveform af samme art.

Størrelse

Voksne fisk bliver typisk 10–20 cm og kan nå op til 28 cm.

Hunnerne bliver generelt større end hannerne, mens hannerne har større brystfinner.

Kroppen og munden

Kroppen er lang og ålelignende, og munden er omgivet af skægtråde, som fisken bruger til at søge føde i bunden.

Den kan trække luft fra overfladen og optage ilten gennem tarmen, så den klarer sig selv i meget iltfattigt vand.

Levested og føde

Arten stammer fra Østasien, fra Sibirien og Korea over Japan og Kina til det nordlige Vietnam.

Den lever i lavt, roligt vand med mudret bund, f.eks. i floder, damme, sumpe og rismarker.

Føden er især små smådyr fra bunden, som insektlarver, krebsdyr og orme.

Sejlivet og tilpasningsdygtig

Smerlingen kan overleve tørke og kulde i flere måneder ved at grave sig ned i mudderet.

Den tåler et bredt temperaturspænd, fra få graders kulde i vandet og op til sommervarmt vand.

Arten blev videnskabeligt beskrevet af Cantor i 1842.

Ud over almindelig gydning kan nogle hunner lægge æg, der udvikler sig til kloner af moderen uden bidrag fra hannen.

Ved en almindelig gydning slynger hannen sig om hunnen, og hun afgiver en stor mængde æg på én gang.