Algeproblemer i Akvariehobbyen 

Algeproblemer er en almindelig udfordring for akvarister, især nybegyndere, men de er ofte et tegn på ubalance i akvariets økosystem. Alger er ikke kun et kosmetisk problem – de kan konkurrere med planter om næringsstoffer og lys, og i værste fald forringe vandkvaliteten. Her giver jeg en oversigt over de mest almindelige typer alger i ferskvandsakvarier (da det er det mest udbredte i hobbyen). For hver type beskriver jeg, hvor de typisk opstår, hvad der forårsager dem, og naturlige løsninger uden brug af kemikalier (som algecider). Løsningerne er enkle og tilgængelige for almindelige brugere: fokus på forebyggelse gennem vandpleje, lysstyring, planter og biologiske hjælpere.

Jeg baserer dette på almindelig viden fra akvariehobbyen, hvor alger ofte skyldes overskud af næringsstoffer (nitrat, fosfat), for meget lys eller lav CO2. Husk: Et sundt akvarium har ofte lidt alger – det er en del af balancen. Fjern dem manuelt som start, og justér langsomt for at undgå stress på fisk og planter.

1. Grønalger (Chlorophyta) – "Punkter eller film på glas"

• Hvor de sidder: Typisk som grønne pletter eller et tyndt film på akvarieglas, dekorationer, blade og grus. Kan også danne "grønt vand" (algeblomstring).
• Hvad der skaber dem: For meget direkte sollys eller kunstigt lys (over 8–10 timer/dag), højt nitrat-niveau fra overfodring eller sjældne vandskift, og lavt CO2 (planter kan ikke konkurrere). Almindeligt i nye akvarier under "indkøring".
• Naturlige løsninger:
  • Reducér lyset: Skru ned til 6–8 timer/dag og brug timer. Flyt akvariet væk fra vinduer eller brug skyggefolie.
  • Øg vandskift: Skift 20–30 % vand ugentligt med dechloreret vand for at reducere nitrat (mål under 20 ppm med testkit).
  • Tilføj hurtigtvoksende planter: Hornblad, Vandpest eller Java-mos konkurrerer om næringsstoffer – plant tæt for at "sulte" algerne.
  • Biologisk hjælp: Indfør algeædende fisk som Otocinclus (algesuger) eller snegle som Neritina – de spiser grønalger effektivt uden at skade planter.

2. Trådalger (Filamentøse alger, f.eks. Spirogyra) – "Lange tråde"

• Hvor de sidder: Lange, trådformede alger der hænger fra planter, dekorationer og filterudløb. Kan danne tætte måtter.
• Hvad der skaber dem: Ubalance i næringsstoffer (højt jern eller fosfat fra gødning/overfodring), for svag vandstrøm (stagnation) og for meget lys. Ofte i akvarier med høj pH (over 7,5) eller lavt CO2.
• Naturlige løsninger:
  • Forbedr vandcirkulation: Tilføj en pumpe eller justér filteret for bedre flow – trådalger hader stærk strøm.
  • Manuel fjernelse: Vik trådene af med en tandbørste eller pincet – gør det ugentligt for at forhindre spredning.
  • Øg konkurrerende planter: Hurtigvoksende arter som Vallisneria eller Amazon Sword optager overskydende næringsstoffer.
  • Biologisk hjælp: Siamesiske algeædere (Crossocheilus siamensis) eller rejer som Amano-rejer (Caridina multidentata) elsker at spise trådalger – start med 4–6 i et 100 L akvarium.

3. Blågrønalger (Cyanobakterier, f.eks. BGA) – "Slimet blågrønt lag"

• Hvor de sidder: Slimet, blågrønt lag på grus, planter og dekorationer – lugter ofte jordagtigt eller råddent.
• Hvad der skaber dem: Lav nitrat (under 5 ppm) kombineret med højt fosfat, dårlig vandkvalitet (ammoniak-spikes), lav ilt og for lidt vandskift. Ikke rigtige alger, men bakterier – trives i stillestående vand.
• Naturlige løsninger:
  • Øg vandskift: Skift 50 % hver 2–3 dage i en uge for at "nulstille" næringsbalancen og øge ilt.
  • Forbedr iltning: Tilføj luftsten eller øg overfladebevægelse fra filteret – blågrønalger hader højt iltindhold.
  • Reducér fodring: Giv mindre mad (kun hvad fiskene spiser på 2 min) for at mindske fosfat.
  • Biologisk hjælp: Manuel fjernelse først (sug op med slange), derefter tilføj algeædende snegle som Malaysian Trumpet Snails – de graver i gruset og forstyrrer bakterierne.

4. Brunalger (Diatomalger, f.eks. Diatoms) – "Brunt pulverlag"

• Hvor de sidder: Brunligt, pulveragtigt lag på glas, blade og dekorationer – let at tørre af.
• Hvad der skaber dem: Højt silikat (fra vandhanen eller substrat), lavt lys og nye akvarier (indkøring). Almindeligt i de første måneder.
• Naturlige løsninger:
  • Øg lyset gradvist: Gå op til 8 timer/dag med LED-lys (6500K) – brunalger trives i lavt lys.
  • Brug RO-vand: Hvis dit vandhanevand har højt silikat, filtrer det med omvendt osmose (RO-enhed) ved vandskift.
  • Manuel fjernelse: Tør af glas med svamp ugentligt.
  • Biologisk hjælp: Otocinclus-fisk eller Neritina-snegle spiser brunalger effektivt – de er fredelige og passer i de fleste akvarier.

5. Sort Børstealger (Black Beard Algae, BBA) – "Sorte børster"

• Hvor de sidder: Sorte, børstelignende tufter på blade, sten og langsomme-voksende planter som Anubias.
• Hvad der skaber dem: Ubalance i CO2 (svingende niveauer), højt fosfat og lav vandstrøm. Ofte i akvarier med for meget gødning eller ustabilt CO2.
• Naturlige løsninger:
  • Stabiliser CO2: Tilføj flydende CO2 (f.eks. EasyCarbo, men uden kemikalier – brug i stedet flere CO2-producerende planter som Hornblad).
  • Øg strøm: Tilføj powerhead-pumpe for bedre cirkulation – BBA hader hurtig vandbevægelse.
  • Manuel fjernelse: Klip inficerede blade af eller skrub med tandbørste.
  • Biologisk hjælp: Siamesiske algeædere eller Amano-rejer – de er eksperter i at gnave BBA væk uden at skade planter.

Generelle Tips til Forebyggelse uden Kemi

• Balance lys og næringsstoffer: Mål nitrat (10–20 ppm), fosfat (0,5–1 ppm) og pH med testkits – justér med vandskift og planter.
• Plant tæt: Et plantet akvarium (mindst 50 % dækning) udkonkurrerer alger naturligt.
• Regelmæssig vedligehold: 20–30 % vandskift ugentligt, rengør filter og grus med syfon.
• Biologiske hjælpere: Vælg fredelige arter som rejer, snegle eller algefisk – start med få for at undgå overbelastning.
• Overgang til råfoder som MUSH: Kan hjælpe indirekte ved at mindske organisk affald i vandet.

Hvis algerne ikke forsvinder, tjek dit akvaries setup (f.eks. lysspektrum).